Frygten for løse kvinder er noget af det, man bliver konfronteret med på Museum of American History. Det er endnu et af de flotte museer, DC har at byde på. Blandt andre sjove indslag er Kermit the Frog og Judy Garlands røde sko fra The Wizard of Oz.
Der er nu gjort mere ud af rækken af præsidenter og deres historie. For tiden er der en særudstilling om Lincoln – inklusiv hans hat – der har 200 års fødselsdag, og som fylder rigtig meget i amerikanernes bevidsthed, fordi han gav slaverne fri.
“African-american” fylder i det hele taget rigtig, rigtig meget i USA i denne tid. Naturligvis fordi Obama har gjort det aktuelt, men også fordi der er så mange følelser og konflikter i både fortid og nutid at få gjort op med. Det diskuteres i alle mulige sammenhænge. Toni Morrison (hende der skrev Farven Lilla og som modtog Nobelprisen for den) har også ligget på toppen af bestsellerlisterne i nogle uger nu med sin bog “Mercy” der foregår i 1600-tallets Amerika med en slave som hovedperson. På historiemuseet er der naturligvis også en (rystende) afdeling om slaveriet.
Der bliver samtidig gjort en del ud af det i den afdeling, der handler om de amerikanske krige. Det er interessant at se, hvordan amerikanerne selv fremstiller denne del af deres historie. Det går helt tilbage til Uafhængighedskrigen i 1775 og til fordrivelsen (og næsten udryddelsen) af indianerne i 1830erne.
2. Verdenskrig bliver skildret grundigt og godt nok med et oversigtsbillede af det udslettede Hiroshima, men ingen nærbilleder af ofrene. Det er der til gengæld i fremstillingen af Vietnamkrigen, hvor man også kan se historiske klip fra demonstrationerne i USA og Nixons taler.
De nuværende krige fylder ikke så meget. Der er to forkrøllede jernbjælker fra 9/11 og billedet af en glad amerikansk soldat på en afghansk hest. Irak er næsten fraværende. Måske fordi den krig har delt det amerikanske folk i to og stadig ikke er afsluttet.
"All men are created equal", hedder det i uafhængighedserklæringen. Det omfattede bare ikke kvinder, sorte og indianere, og spørgsmålet er, om det gør i dag. Det diskuteres stadig.
